Samfundsfag kvalificerer

Samfundsfag er almendannende og studieforberedende og kvalificerer desuden til bedre at kunne udføre en lang række jobs. Internationaliseringen og Danmarks stadig tættere deltagelse i globaliseringen giver behov for nye kompetencer. Det drejer sig bl.a. om interkulturelle kompetencer, dvs lære at forstå og omgås mennesker af en anden baggrund end vores egen, og kompetence til at navigere i stadig mere komplekse globale sammenhænge.

 Samfundsfag kvalificerer bl.a. til:

o       At deltage som borger i et kompliceret samfund
På baggrund af en større forståelse af hvad der sker lokalt, nationalt, regional og globalt, bliver eleverne bedre i stand til at orientere sig og deltage som borger i et kompliceret, demokratisk og globaliseret samfund. Når eleverne får indsigt i hvordan en kommunalbestyrelse, Folketinget, EU og FN fungerer og hvilke politiske diskussioner, der føres her, bliver de i stand til at orientere sig på alle niveauer og selv tage stilling på et kvalificeret grundlag. Når eleverne fx lærer om EU’s beslutningsproces bliver de i stand til at vurdere fordele og ulemper ved traktatændringer kan deltage kvalificeret i en debat om EU.

o       At fungere bedre som medarbejder i en virksomhed
Ud fra en forståelse af sociologiske, politiske og økonomiske processer bliver eleverne bedre til at fungere som medarbejder i en privat eller offentlig virksomhed. Når eleverne får indsigt i økonomiske sammenhænge fx mellem lønudvikling, produktivitet og konkurrenceevne, bliver de bedre til at agere som medarbejdere i en virksomhed.
Når eleverne opnår forståelse af sociologiske processer i en gruppe bliver de bedre til at samarbejde i et team i en virksomhed eller en læsegruppe på en videregående uddannelse. Når eleverne lærer om politiske beslutningsprocesser, bliver de bedre til at kunne agere i virksomhed eller institution med en politisk ledelse.
Når eleverne har lært om internationale organisationer og politiske systemer og kulturer i andre lande, har de bedre mulighed for at kunne studere og arbejde i udlandet og i organisationer som fx EU og FN.

o       At sammenfatte komplekse sammenhænge i modeller
Eleverne trænes i at kunne overskue komplekse samfundsmæssige problemstillinger og sammenhænge og sammenfatte det vigtigste i modeller, der kan udsættes for en videnskabelig undersøgelse.

o       At vurdere økonomiske prioriteringsproblemer
Når eleverne lærer at prioritere anvendelsen af de knappe ressourcer til løsning af problemer på globalt, nationalt eller lokalt niveau, og når de lærer om effektivitetshindringer og løsninger herpå, bliver de bedre til at foretage økonomiske prioriteringer i en virksomhed eller organisation.

o       At opstille løsninger på samfundsmæssige problemstillinger
Eleverne lærer at præcisere problemstillinger og opstille forslag til løsning af problemerne. De lærer at vurdere egne og andres løsningsforslag. Eleverne skal fx ud fra en forståelse af kulturelle og sociale forskelle kunne opstille forslag til forbedring af integrationen af udlændinge i Danmark. At kunne formulere løsninger kvalificerer til de fleste typer jobs og videregående uddannelser.

o       At gennemføre empiriske undersøgelser
Med brug af kvantitative og kvalitative metoder lærer eleverne at gennemføre empiriske undersøgelser og med brug af statistisk analyse i regneark opnår de evnen til at bedømme signifikansen af statistiske sammenhænge. Elevernes reelle studieegnethed løftes med øget fokus på samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori.

o       At anvende samfundsvidenskabelig teori til analyse
Elevernes abstraktionsniveau øges og trænes med systematisk og kritisk anvendelse af økonomiske, sociologiske og politologiske teorier. Det øger eleverne studiekompetence i en række lange samfundsvidenskabelige udannelser som fx statskundskab, økonomi og internationale studier og en række mellemlange uddannelser som fx seminarium og journalisthøjskole.