PolitikHer kan du finde forskellige uddannelsespolitiske udmeldinger fra FALS. Leder om AT og samfundsfag fra Samfundsfagsnyt nr. 163AT-eksamen og samfundsfag
af Bent Fischer-Nielsen, formand for FALS
Vi har haft et års oplevelser med samfundsfag i almen studieforberedelse, og der kan være grund til at gøre sig overvejelser om, hvad eleverne skal lære i denne nye tværfaglige konstruktion.
Studentereksamen 2008Lad mig tage udgangspunkt i studentereksamen i AT. 15. januar 2008 udmelder ministeriets opgavekommission (som jeg er blevet formand for) emne, overordnede problemstillinger, rammer for valg af fag og et ressourcerum. Alle 3.g’ere vælger inden for de givne rammer to fag og får tilknyttet to vejledere med de to fag. Inden for emnet skriver eleven en synopsis, der afleveres senest 1. marts. I den almindelige eksamensperiode går eleven til mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsen.
Til eksamen bliver eleverne bedømt ud fra de faglige mål for AT. Her indgår at man kan anvende forskellige fag til at opnå viden, kan anvende forskellige metoder til belysning af et komplekst problem og kan vurdere fagenes og metodernes muligheder og begrænsninger. Til eksamen er den ene af vejlederne eksaminator, og der kommer en fremmed censor med det andet fag. Censor bliver medeksaminator, mens vejlederen med censors fag ikke er til stede ved eksaminationen. Det betyder, at vi blandt lærerne i samfundsfag (og i alle andre fag) helst skal have en vis konsensus om, hvad eleverne skal kunne til eksamen i AT. Det er naturligvis givet ved de faglige mål i AT, men hvilke krav stiller vi til anvendelse af fag og metoder for at give topkarakter?
De to vejledere bør sikre, at eleven forstår, hvad en rigtig anvendelse af de to fag og deres metoder er i forhold til elevens problemstillinger. De bør tydeligt vejlede i, at de to fag begge anvendes seriøst i analysen, og undgå at eleven satser alt på anvendelsen af det ene fag og kun på skrømt anvender det andet fag. En censor med et fag, der kun er anvendt sporadisk, vil formentlig have svært ved at give en høj karakter.
Hvilke krav skal vi så stille til en anvendelse af samfundsfag i AT? Jeg vil her forsøge at komme med nogle bud som oplæg til diskussion:
Teori og begreberAnvendelse af samfundsfaglige begreber og/eller teorier er fundamental. Begreber eller teorier skal ikke blot forklares, men skal anvendes som redskab til belysning af en problemstilling. Det er der formentlig ikke nogen, der vil være uenig i.
Kvantitativ og kvalitativ metodeAnvendelse af metode og vurdering af metode kan godt give anledning til diskussion: Anvendelse af sociologiske, politologiske eller økonomiske begreber og teori til belysning af en problemstilling er karakteristisk for samfundsfaglig/samfundsvidenskabelig metode. Men har man dermed vist tilstrækkelig anvendelse af fagets/hovedområdets metode eller skal man også vide noget om kvantitativ og kvalitativ metode?
Jeg mener ikke, at der i enhver AT-synopsis med brug af samfundsfag, skal være en selvstændig undersøgelse med anvendelse af kvantitativ eller kvalitativ metode. Der skal heller ikke nødvendigvis være skrevet direkte om de to metoder i synopsen. Men jeg mener, at eleven som minimum til den mundtlige eksamen skal kunne overveje, hvordan problemstillingen kunne undersøges nærmere med brug af de to metoder, og hvilke styrker og begrænsninger, der er ved de to metoder. Hvis eleven ikke selv gør sig disse overvejelser, synes jeg godt, at censor kan spørge ind hertil.
Eleven er bedst rustet til at gøre sig metodiske overvejelser, hvis eleven tidligere i praksis har prøvet at anvende kvantitativ og kvalitativ metode, jf. læreplaner for samfundsfag B og A.
Elementær videnskabsteori”Anvendelse af elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer” er det sidste af de faglige mål for AT. Hvordan gør vi det i samfundsfag, hvor vi har et særligt ansvar for, at eleverne lærer om videnskabsteori som er relevant for samfundsvidenskab? Vi kan fx starte med at præsentere den traditionelle opfattelse: Kvantitativ metode er udtryk for positivisme, og kvalitativ metode er udtryk for hermeneutik.
Vi er mange, der har kritiseret positivisme på universitet. Men i praksis anvender vi en positivistisk tilgang, når vi stiller krav til eleverne, om at kunne dokumentere udsagn ud fra statistik. Når eleverne ifølge de faglige mål skal kunne opstille ”operationaliserbare hypoteser” passer det fint til den hypotetisk-deduktive metode, som er meget anvendelig til at øge elevernes metodiske forståelse inden de går i gang med en undersøgelse.
Ved kvalitativ metode med interviews med enkeltpersoner søger man at nå frem til en forståelse af personens holdninger og handlinger. Man stiller spørgsmål, får svar og stiller nye spørgsmål, for at få personen til at uddybe sine holdninger. Man fortolker udsagn og handlinger. Det svarer fint til hermeneutik. Samme metode kan bruges ved tolkning af tekster [1]. Desuden kan man i forbindelse med kvantitativ metode/spørgeskemaundersøgelser diskutere, i hvilken grad der indgår en fortolkning af svarene og dermed et form for hermeneutik.
Så jeg mener, at vi som minimum må inddrage positivisme og hermeneutik. Hertil kan man selv lægge andre videnskabsteorier fx kritisk teori, og overveje om det kommer til udtryk i undervisningen. Positivisme og hermeneutik anvendes også i henholdsvis naturvidenskab og humaniora. Det er en fordel, at eleverne kan bruge det i flere fag. Til gengæld skal lærerne helst sige det samme om, hvad teorierne går ud på.
AktualitetSamfundsfag er kendetegnet ved at forholde sig til aktuelle samfundsforhold. I læreplan for AT står, at der bl.a. arbejdes med ”… vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid med anvendelse af teorier og metoder fra alle områder”. Det passer fint med, at samfundsfag kan bidrage til AT med at formulere problemstillinger, der både kan analyseres i fortid og nutid, og med at perspektivere til nutid. Det er med til at gøre AT-forløb relevante og spændende for eleverne. Hvis man fx beskæftiger sig med problemstillinger om frihed eller magt med brug af Locke, Marx eller Machiavelli, så kan samfundsfag både bidrage til at læse de store tænkere og med spørge om, hvilken betydning deres tanker har i dagens samfund. Hvis man har om demokrati i oldtiden, så kan vi i samfundsfag bidrage med en sammenligning af demokratiet i oldtiden og i dagens Danmark. Alt sammen under anvendelse af samfundsvidenskabelige begreber, teori og metode. At indgå i AT-forløb om problemstillinger, der vedrører både fortid og nutid er en spændende udfordring for vores anvendelse af samfundsfag.
15. januar 2007 For at alle parter kan øve sig i AT-eksamen udsender ministeriets opgavekommission 15. januar 2007 en vejledende opgave, som 2.g’erne kan bruge som det evaluerende forløb i 4. semester.
God arbejdslyst med opgaven, og god diskussion af hvad samfundsfag er og kan anvendes til. [1] Lars Fuglsang og Poul Bitsch Olsen (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. Roskilde Universitetsforlag 2004. Anmeldt af Per Henriksen i sidste Samfundsfagsnyt. Bl.a. følgende kapitler kan anbefales: Lars Fuglsang og Poul Bitsch Olsen: Introduktion. Esther Oluffa Pedersen og Peter Toft: Positivisme: erfaringsbaseret viden formuleret i en logisk sprogramme. Henriette Højberg: Hermenutik. Henriette Højberg forklarer i afsnit 5.1 ”Hermeneutisk analyse” om kvalitativ metode, interviews og hermeneutiske forskningsprincipper. I kapitlet om positivisme forklares verifikationsprincippet ud fra forskellen mellem teoretiske udsagn og observationsudsagn. Høringssvar vedrørende karakterskala29.03.2006 Undervisningsministeriet Afdelingen for de gymnasiale uddannelser Att. Elisabeth Lüchau Sendt pr e-mail til elluc2@uvm.dk
Høringssvar vedr. ny karakterskala
Den foreslåede karakterskala er uegnet, uforståelig og uretfærdig Vi synes, at det er god idé, at man vil indføre en ny karakterskala uden et 13-tal, der i dag stiller vores elever og studerende ringere end udlandets. Men forslaget om en ny karakterskala (12, 10, 7, 4, 2, 0 og -3) har alle de unoder en karakterskala ikke må have: For få karakterer De historiske erfaringer i Danmark viser, at karakterskalaer med for få trin ikke er holdbare i længden. Negativ karakter Karakteren minus 3 er helt uforståelig. Eleverne vil ikke kunne forstå, at deres viden og færdigheder kan være mindre end nul. I andre lande vil der også være problemer med at forstå minus 3. For store spring Karakterskalaen har for store spring især på midten af skalaen (4-7-10), hvor de fleste befinder sig. Det er uretfærdigt overfor to elever, som er næsten lige dygtige, at den ene får 7 og den anden får 10. Det har store konsekvenser for deres gennemsnit, selv om forskellen i præstation er minimal. Elevernes viden og færdighed fordeler sig kontinuert og ikke i homogene grupper med store spring imellem. En skala med kun ét spring imellem karaktererne svarer bedre til fordelingen af elevernes kunnen. Karaktererne vil skride Den store forskel på 4, 7 og 10 medfører, at elever og forældre vil lægge større pres på lærerne for at give en karakter højere. Når skolerne samtidig bliver målt på deres karakterer på offentlige hjemmesider, vil det være fristende at give efter for presset. Landsgennemsnit til studentereksamen ud fra 13-skalaen har ligget konstant de sidste 15 år, mens den ny skala vil øge presset på opdrift i karaktererne – også selv om det ikke er meningen. Bedre muligheder Vi vil foreslå at man arbejder videre med følgende alternativer:
En ny karakterskala vil have meget store konsekvenser for al uddannelse i Danmark. Der bør være længere tid til debat og vurdering end en enkelt karakterkonference, hvor der endda var særdeles kritiske røster fra involverede fagfolk og eksperter. Der bør laves forsøg med en ny skala, så fejl kan rettes inden de udbredes til hele landet. Som repræsentanter for undervisere i praksis vil vi indtrængende bede ministeren, om at udskyde beslutningen om en ny karakterskala. Den foreslåede 12-skala vil være katastrofal for uddannelsen i Danmark. Ulrik Grubb Formand for Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF Tlf. 38 79 16 17 / 30 22 96 17. E-mail: ulrik@grubb.dk Bent Fischer-Nielsen Formand for Foreningen af lærere i Samfundsfag i gymnasiet og HF Tlf. 49 14 32 27 / 26 24 32 27. E-mail: bent.fischer@tele2adsl.dk Forslag til justeringer af reformen13.12.2005 Foreningen Af Lærere i Samfundsfag (FALS) har følgende forslag til justering af gymnasiereformen: Almen studieforberedelse bør reduceres til 10% på grundforløbet
Samtidig konstaterer vi med glæde, at AT har givet eleverne fine muligheder for at arbejde selvstændigt, projektorienteret og med vægt på metode, og ser det som en vigtig nyskabelse i gymnasiet. 2-3 eksaminatorer og 2-3 censorer i eksamen i kultur-samf (hf) For at sikre en fagligt forsvarligt eksamen, hvor eleverne både bliver eksamineret og bedømt på et fagligt kvalificeret grundlag, er det nødvendigt, at alle tre fag er repræsenteret både på lærer- og censorside. Der kræver 2-3 eksaminatorer og 2-3 censorer. Hvis et fag fx religion ikke er repræsenteret både på lærer- og censorside, vil elevens ”religionsindsats” til eksamen ikke blive bedømt fagligt kvalificeret at to personer. Det vil kun være enten eksaminator eller censor, der kan bedømme eleven. Måske kunne GL undersøge elevens retssikkerhed her? Hvordan skal en eksaminator med fx to af fagene blive enige med en censor med det tredje fag om karakteren, hvis deres bedømmelse af indsatsen i fagene er forskellig? De kan ikke diskutere på et fagligt grundlag og skal eksaminators forslag til karakter tælle dobbelt, hvis han repræsenterer to fag? Problemet gælder naturligvis også andre flerfaglige eksaminer. 40 timer elevtid på samfundsfag B bør være normen For de elever, der vælger samfundsfag A som frit valgfag, vil det være et meget stort problem at nå op på 110 timers elevtid på ét år. Fx vil 22 opgaver, som det tager 5 timer at skrive være en urimelig stor belastning for en elev i ét fag i 3.g. Problemet kan løses ved, at det bliver en norm, at rektorerne tildeler samfundsfag B 40 timer elevtid og tilsvarende reducerer elevtiden på samfundsfag A som frit valgfag til 70 timer. Problemet kan således løses inden for de eksisterende rammer, men rektorerne bør gøres opmærksom på problemet og dets løsning. Realistiske rettereduktioner Den generelle nedskæring af rettereduktionerne er et stort problem for alle lærere. Elever kan på 2 timer skrive mere end det tager 12 minutter at rette. Det bør være et overenskomstkrav for GL, at opnå mere realistiske rettereduktioner. Undgå parallellæsning Man bør undgå parallellæsning af A- og B-niveau af samme fag i 3.g. Det kan gøres ved, at B-niveau som studieretningsfag skal afsluttes i 2.g i de fag, hvor eleverne kan vælge det på A-niveau i 3.g som frit valgfag.
Med venlig hilsen Bent Fischer-Nielsen Formand for FALS |
