Intet behov for reform-reform
21. januar 2009

FALS’ syn på justeringer af gymnasiereformen januar/februar 2009

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser anbefaler i sin ottende rapport fra januar 2009 en række justeringer af de gymnasiale uddannelser. I foreningen af lærere i samfundsfag (FALS) er vi uenige i flere af følgegruppens forslag. Nogle af de foreslåede justeringer modarbejder grundtanken i Gymnasiereformen, og medfører en svækkelse af samfundsfag.

Det er vores opfattelse, at der allerede er taget en række skridt for at imødekomme den kritik, som reformen og dens implementering har mødt. Hvad der aktuelt er brug for, er ikke en omfattende reform-reform. I FALS ser vi positivt på mindre justeringer, men mener at den meget vidtspændende reform grundlæggende skal have lov at virke.

Grundforløbets opdeling i to hovedområder
Et af følgegruppens markante ændringsforslag er, at grundforløbet på STX opdeles i to hovedområder; naturvidenskabeligt og sprogligt. Intentionen er ”at det i et vist omfang skal være muligt at tone grundforløbet i overensstemmelse med denne opdeling. Det forventes, at opdelingen vil medføre en styrkelse af naturvidenskab og fremmedsprog.” I FALS er vi imod denne ændring og mener ligesom GL, at det er vigtigt at fastholde en bredere indgang til grundforløbet.

Opdelingen i to hovedområder går imod reformens grundlæggende intentioner;

-    Sammenhængen mellem grundforløbet og den øvrige uddannelse undergraves ved at erstatte forhåndstilkendegivelserne om valg af studieretning med en to-strenget indgang til STX
-    Muligheden for at styrke elevernes studiekompetence og ønsket om øget samspil mellem fagene svækkes ved en to-strenget indgang; Netop bevidstgørelsen om flere hovedområder er en hjørnesten i det tværfaglige samarbejde, og det udgør samtidig elevernes indgang til fakultetsopdelingen på de videregående uddannelser.

Opdelingen i to hovedområder medfører et brud med ’stamklasserne’ og giver et mindre sammenhængende gymnasieforløb for eleverne;
-    EVA’s rapport peger på, at stamklasserne har stor betydning for fastholdelsen af uddannelsesfremmede elever i gymnasieskolen, og et flertal af eleverne giver udtryk for, at netop de studieretningsbaserede stamklasser i kombination med individuelle valgfag tilgodeser behovet for både tryghed og valgfrihed.

Opdelingen i to hovedområder betyder en svækkelse af samfundsfag;
-    Samfundsfag er et centralt og anvendelsesorienteret fag i reformgymnasiet, og faget indgår ofte som den brobygning, der åbner gymnasiets andre fag mod omverdenen. EVA-rapporten påpeger, at reformgymnasiets øgede anvendelsesorientering kan virke positivt i forhold til at fastholde uddannelsesfremmede elever. Vi ser i den forlængelse samfundsfag som et vigtigt redskab til at nå den politiske målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse.

-    En svækkelse af samfundsfag er problematisk, fordi samfundsfag yder et afgørende bidrag til at udvikle eleverne til kompetente studerende, borgere og medarbejdere. Blandt meget andet bibringer samfundsfag eleverne grundlæggende demokratiske kompetencer, evnen til at analysere økonomiske prioriteringsproblemer og til at analysere sociale og politiske processer. Samfundsfag lærer eleverne at overskue og forholde sig løsningsorienteret til samfundsmæssige problemstillinger med anvendelse af viden og teorier. Og samfundsfag kvalificerer desuden til de mange videregående samfundsvidenskabelige uddannelser.
 
Styrkelse af sprog og naturvidenskab
Ifølge EVA og Følgegruppen bør fremmedsprogene styrkes ved “at sprogfagene nytænkes med udgangspunkt i en højere grad af anvendelsesorientering i sprogundervisningen”. Her ser vi også samfundsfag som en naturlig og vigtig medspiller. Krav om brug af fremmedsproget materiale indgår således allerede som et krav på samfundsfag A- og B-niveau.

Som både EVA, UNI-C og GL har konstateret, har der været en kvantitativ vækst i tilgangen til naturvidenskabelige og tekniske fag. Derfor undrer vi os over Følgegruppens bekymring for naturvidenskab.

Fastholdelse af AT i sin nuværende form
Følgegruppen foreslår, at AT reduceres til 200 timer, at prøven gøres intern og tæller med på eksamensbeviset med vægt 1½. I FALS mener vi, at reformen skal have lov at virke, og vi er enige med EVA, der anbefaler ”at almen studieforberedelse (AT) på stx grundlæggende fastholdes i sin nuværende form og sit nuværende omfang. Det anbefales imidlertid at Undervisningsministeriet tydeliggør formålet så der bliver klare rammer for AT”.

Mange lærere og ledere har udtrykt bekymring over, at de nye arbejds- og prøveformer (herunder AT) virker socialt skævvridende og rammer unge fra uddannelsesfremmede miljøer. I EVA- rapporten konkluderes det, at det ikke er muligt at påvise sådanne sammenhænge, ligesom analysen af karakterresultaterne ikke giver anledning til umiddelbart at frygte et mere socialt polariseret gymnasium.

Forandring tager tid
I FALS mener vi, at den omfattende gymnasiereform fra 2005 fortjener mere end ét gennemløb, før der foretages drastiske ændringer. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at seneste EVA-rapport  viser, at de elever der dimitteres i sommeren 2009 har andre og mere positive erfaringer end første reformårgang. 

På vegne af FALS
Michael Bang Sørensen
Formand
Mail: mbs(a)detfri.dk / Mobil: 28253432
 

Maj 2012
Organisationens sikkerhedspolitiske seminar for gymnasielærere der afholdes d. 23.- 24. oktober på KolleKolle Konferencecenter i Værløse.
Kursus om Samfundsændringer og unges politiske deltagelse d. 2/10 2012 v/Dr.scient.pol.et, cand.mag. og seniorforsker  Flemming Mikkelsen, Kurset afholdes af CFU Aalborg som CFU Aalborg afholder den 2. oktober 2012. Kurset henvender sig til samfun
April 2012
Konference d. 4/6 om situationen i Mellemøsten
17. april 2012
Gratis foredrag med Clement Kjersgaard 7/5 i Vartov
Foredrag torsdag d. 9. maj kl 17-18:30 på Københavns Hovedbibliotek. Peter Nedergaard stiller skarpt på EU og fremtiden på Europadagen.
Foredrag med Svenning Dalgaard om, hvad der sker i EU lige nu, og hvad der er på spil. Torsdag d. 12/4 kl 17-18:30 på Københavns hovedbibliotek.
Marts 2012
19. marts 2012
4. juni afholder RÆSON og Den Sorte Diamant en stor Mellemøstkonference fra kl.17-22. Medlemmer af FALS kan købe adgang med rabat: Standardpris 299/rabatpris 249. .
Inspiration til studietur og undervisning inden besøg i Theresienstadt.Fokus på den danske historie.
December 2011
Finansrådet afholder seminarer København: Fredag den 20. januar 2012 i Finansrådet Jylland: Mandag den 23. januar 2012 hos Nykredit, Viby
November 2011
Det globaliserede verdenssamfund Læs nærmere her
Kursus om den globale sikkerhed efter 11. september med fokus på: Global værdikamp, islamisme og terrorbekæmpelse
August 2011
En Global Camp er en temadag på 6-8 timer, som sætter fokus på globalisering, globale problematikker og globalt medborgerskab.
Marts 2011
30. marts 2011
Januar 2011
Sex&samfund har udviklet materialer der kan være egnet til undervisning i samfundsfag. Identitet, socialisering, senmodernitet osv.
Juli 2010
DUF og Assembly voting har lavet et demokratirollespil, hvor eleverne udlever en valgkamp
Februar 2010
Hør om en af sidste års mest omtalte og omdiskuterede begivenheder fra en af aktørerne selv.
December 2009
Oplysningsforbundet DEO har lavet gratis, tematisk undervisningsmateriale om EU.
Finansrådets seminar om vismandsspillet gentages i København 22. januar og Vejle 25. januar
November 2009
Omfattende konference om spil i samfundsfag er resultat af udviklingskursus. Læs mere her.
Finansrådet afholder seminar i anledning af den nye vismandsportal.
Invitation til FALS-projekt om bedømmelse.
Oktober 2009
Holstebro Gymnasium lægger 30. november hus til en dag om samfundsfagsdidaktik.
September 2009
Materiale til valget den 17. november
Elever, som skriver SRP i bl.a. samfundfag, kan deltage i tværfaglige to-dages øvelser på Københavns Universitet
... i anledning af den nye udgave af bogen Samfundsfagsdidaktik
August 2009
Foreningen af lærere i international økonomi holder kursus i samarbejde med Danmarks Statistik.
Oplæg og workshopper. Tilmelding 1. september
Juni 2009
Er Samsø løsningsmodel for den globale opvarmning?
April 2009
Danida sætter fokus på klima og udvikling i Syd. Konferencen er tværfaglig og målrettet gymnasielærere.
Marts 2009
Politikerdating, Clement Kjersgaard, sundhedsøkonomi, aktionslæring og meget andet.
Februar 2009
... til undervisningsmateriale om Zimbabwe.
Samfundsfagslærere indbydes til tværfaglig konference i Odense.
Oplæg om vælgeradfærd og klimapolitik
Det Juridiske Fakultet arrangerer spil i forbindelse med klimakonference på Københavns Universitet.
Oplæg om EU i undervisningen, præsentation af lærebog til kultur- og samfundsfag på HF og møde med fagkonsulenten.
Januar 2009
FALS-medlemmer inviteres til opstartskonference i netværk for samfundsfagsundervisere 26. februar.
FALS’ syn på justeringer af gymnasiereformen januar/februar 2009
Få et sjældent indblik i FN's krigsforbryderdomstol og i aktuelle sager om menneskerettighedskrænkelser.
Med oplæg om globaliseringsteorier ved Lars Bo Kaspersen og møde med fagkonsulenten.
Københavns Universitet tilbyder deltagelse i festseminar om ulande, klima og naturressourcer for 2. og 3. g-elever.
December 2008
Oplæg om Ruslands udenrigs- og sikkerhedspolitik og møde med fagkonsulenten.
November 2008
Mulighed for forelæsninger om f.eks. lovgivningsprocessen
August 2008
Folketinget afholder Ungdomsparlamentsdag mandag d. 2. februar 2009.
13. august 2008
Der er nu lavet et foreløbigt program for Syrien-kurset marts/april 2009.
Februar 2008
Med workshopprojektet "Medierne og de nye danskere – fordomme, fakta og fiktion" tager Foreningen Ansvarlig Presse initiativ til at udvikle en ny generation af kritiske mediebrugere.
Udenrigsministeriet og Politikens hus afholder et offentligt debatmøde om Afghanistan
Januar 2008
Indhold: Foredrag og besøg på religiøse, kulturelle, historiske og politiske institutioner.
Powered by FlexCMS