Bestyrelsen om reformen

Bestyrelsen har på anmodning udformet nedenstående brev til undervisningsministeriet. Steffen og Jytte har på et møde i ministeriet uddybet vores synspunkter.

Til Undervisningsminister Ulla Tørnæs

Vi vil gerne sige tak for invitationen til at deltage i denne del af debatten og udtrykke vores anerkendelse af og respekt for den måde som reformplanerne er blevet lagt frem på. Vi opfatter det som vigtigst her at pege på samfundsfags placering i fremtidens gymnasium, da debatten er nået til det punkt, hvor fagene skal tænkes med ind i de fremlagte strukturforslag. Den generelle debat om struktur og indhold er nået til et punkt, hvor positionerne er klare, og vi vil derfor kun kort redegøre for vores opfattelse af den generelle del af debatten.

Overordnet syn på reformerne

Vi mener, at der skal ske noget med Gymnasiet og HF og hilser derfor reformerne velkommen. Den linje som blev lagt i ”Udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser”, og som er blevet fulgt op i regeringens handlingsplan ”Bedre uddannelser” og senest med de mere konkrete tanker om gymnasiet og hf, der blev fremlagt på konferencen i oktober 2002 og præciseret i redegørelsen til Folketinget, kan vi generelt støtte. Der er mange gode intentioner i forslagene, og de vil kunne resultere i et bedre tilbud til de unge og i en forbedring af både Gymnasiet og HF. Hvis vi vender os til den indholdsmæssige side af strukturdebatten, kan vi helt og holdent tilslutte os tanken om oprettelsen af Studieretninger (fagpakker), der vil muliggøre et tværfagligt samarbejde mellem de fag, som eleverne har. Det er set fra samfundsfags side – og generelt for alle valgfag - det væsentligste problem ved den nuværende struktur, hvor vi som valgfag overhovedet ikke har mulighed for at indgå i tværfagligt samarbejde. Videre har samfundsfag rigtig gode erfaringer fra forsøgsarbejdet på Greve Gymnasium og Tørring Amtsgymnasium, hvor samfundsfag har været dybt involveret i fagpakkerne. M.h.t. den anden del af struktur forslaget nemlig det halve års introduktion, er vi mere betænkelige; der vil være mange praktiske problemer forbundet med at bryde forløbene op efter et halvt år, men det væsentligste er, at den indholdsmæssige side er meget uklar. Skal undervisningen i det halve år lede frem til et kvalificeret valg af studieretning, kræver det efter vores mening en meget omfattende og alsidig præsentation af mulighederne, hvilket meget let vil kunne komme til at blokere for sammenhæng mellem alle de fag, som eleverne bliver præsenteret for i introduktionen.

M.h.t. HF er vi generelt enige i, at uddannelsen i dag ikke passer til de unge, som søger den, og derfor er en reform nødvendig. De generelle retningslinjer, som er foreslået i ”Bedre uddannelser”, kan vi tilslutte os; specielt mener vi det er en god ide at fortsætte udviklingsarbejdet i HF. Samfundsfag kan i høj grad bidrage til at realisere intentionerne om et mere praktisk og formid-lingsmæssigt perspektiv i uddannelsen, bl.a. gennem arbejdet med projekter og anvendelses-orienterede aktiviteter. Sådanne elevaktiverende undervisningsformer er allerede indarbejdet i samfundsfagsundervisningen i hf.


Hvordan ser vi samfundsfags rolle i det ny gymnasium?

Som:

* obligatorisk studieforberedende fag, som grundlag for forståelse af læreprocesser og refleksionsarbejde med henblik på faglig fordybelse

* obligatorisk almendannende fag, som et væsentligt element i en fælles forståelse af dansk og mellemfolkelig kultur

* obligatorisk redskabsfag, som grundlag for metodelæring

* studieretningsfag på højt niveau i fagpakker med både naturvidenskabelige og humanistiske fag

I samfundsfag udvikles selvstændighed og ansvar i gruppearbejde og projektarbejde og sammen med anvendelse af it, bliver det udgangspunktet for samarbejdsmuligheder i mange fagpakker, som er både indlysende og nødvendige. Vi ser det som oplagt, at grundforløbet afspejler den realitet, som har udviklet sig siden samfundsfags entré i ungdomsuddannelserne, nemlig at der er tre hovedområder: det humanistiske, det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige, som har hver deres profil, men som også lever af og supplerer hinanden. Et grundforløb, hvor samfundsfag indgår som obligatorisk fag, giver et sammenhængende grundlag for det studieretningsvalg, som den enkelte elev senere skal træffe.

Hvad er samfundsfag?

Indholdet i samfundsfag udgøres af centrale elementer fra flere bagvedliggende samfundsvidenska-belige fag som beskæftiger sig med menneskeskabte strukturer og processer ud fra forskellige synsvinkler:

* Samtidshistorie
* Politologi
* Sociologi
* Socialpsykologi
* Økonomi
* International politik

Denne kompleksitet i samfundsfag understreger mulighederne i faget i fremtidens gymnasium!

Samfundsfag arbejder både med en teoretisk forståelse og søger at bringe eleverne i en mere prak-tisk og personlig nærkontakt med disse strukturer og aspekter. Det sidste sker når eleverne arbejder selvstændigt med f.eks kommunalpolitik i deres egen kommune, når de på ekskursioner opsøger forskellige sociale miljøer, når de optræder som ungdomspolitikere i Europæiske "ungdomsparla-menter", når de laver spørgeskemaundersøgelser om folks holdninger til f.eks. Irak-konflikten eller undersøger de konkrete virkninger af et finanspolitisk indgreb for virksomheder og ansatte i lokal-samfundet etc. Udadvendte og dermed elevaktiverende undervisningsformer er således et centralt element i fagligheden.


Samfundsfag som almendannende og studieforberedende fag

Gymnasiet er almendannende og studieforberedende, og den rolle synes vi, at gymnasiet fortsat skal have. For samfundsfags vedkommende betyder det, at vi lægger vægt på, at det almendannende viser sig ved at

• den enkeltes erfaringer sættes ind i en større sammenhæng

• man kan forstå forudsætningerne for egne og andres synspunkter

• man bliver en mere kyndig aktør i et socialt system

• man bliver i stand til at reflektere over omverdenen og sin egen rolle og handlemuligheder i den

samt at det studieforberedende viser sig i form af

• modeltænkning

• begrebsapparat

• systematisk tænkning

• informationssøgning

• bearbejdning af informationer

• kritisk udvælgelse

• argumentation

• diskussion

og endelig at vi gør brug af en række samfundsvidenskabelige redskaber som

• Talbehandlingsmetoder

• Tekstanalyse

• Kildekritik

• Dataindsamlingsmetoder

• Informationssøgning/it

• Problemformuleringsmetoder

• Skriftlig fremstilling

• Modeller, teorier og begreber fra de sam- fundsvidenskabelige videnskabsfag

Metodiske færdigheder, viden, begreber og teorier anvendes i skriftlige opgaver - fra mindre øvelser til større projekter. I denne produktive faglighed indgår faglige og formidlingsmæssige krav, som eleven senere vil møde som student ved en lang række videregående uddannelser

Hvad får eleverne ud af det?

Almendannende:

Samfundsfag giver en forståelse af dagens komplicerede samfund , således at eleverne som borgere kan orientere sig og handle konstruktivt i dette samfunds forskellige institutioner som fx familien, uddannelsen, arbejdet, lokalsamfundet, foreningslivet.

I samfundsfag får eleverne en forståelse af demokratiets spilleregler og muligheder, så de bedre kan orientere sig og deltage konstruktivt i det hjemlige demokrati og i den stadigt mere globaliserede verden, d.v.s. lokalt, nationalt og internationalt.

Eleverne lærer at anskue en sag fra flere sider (pluralisme) og at indgå i demokratisk diskussioner på et fagligt, seriøst grundlag.

En afgørende forudsætning for deltagelse i demokratiske beslutningsprocesser er en forståelse af disse processer, og det bibringer faget eleverne.

Den bedste måde hvorpå det sikres, at alle elever opnår en sammenhængende forståelse af samfundet i dag er, at alle elever får samfundsfag i et grundforløb på et halvt eller helst et helt år.

Studieforberedende:

Samfundsfag på A-niveau kvalificerer både generelt til alle videregående uddannelser og specifikt til de samfundsvidenskabelige uddannelser.

Eleverne lærer samfundsvidenskabelig metode og dermed generel videnskabelige metode. Det sker gennem tilegnelse af samfundsvidenskabelige teorier, begreber og viden til analyse af samfundsudviklingen lokalt, nationalt og internationalt.

Samfundsfag kvalificerer til en lang række korte, mellemlange og lange videregående uddannelser som f.eks. økonomiske uddannelser, politologiske uddannelser, , uddannelser på lærer- og pædagogseminarier, social-og sundhedsuddannelser, politi, militær mv.
Til sidst

Eleverne har igennem deres organisationer DGS og GLO givet udtryk for, at de ønsker samfundsfag opprioriteret i fremtidens gymnasium. To store undersøgelser af gymnasiet: Aksel Pedersen og Lise Hansen: Ungdomskultur – Skolekultur, Århus Amt 1998 og Steen Beck og Birgitte Gottlieb: Elev / Student – en teoretisk og empirisk undersøgelse af begrebet studiekompetence, Gymnasiepæ-dagogik nr. 31 og 32 april 2002 - har understreget elevernes positive holdning til og vurdering af faget. Endelig viser eleverne ved deres valg i det nuværende gymnasium, at de opfatter samfundsfag som et væsentligt og vigtigt fag. Nedenstående tabel viser, at der er en konstant , høj andel af eleverne, der vælger samfundsfag som 2-årigt højniveaufag. Ca. 1600 elever vælger faget som mellemniveau fag i 3. g, mens ca. 1000 vælger det i 2.g. Det betyder, at ca. 40 % af eleverne stifter bekendtskab med samfundsfag i det nuværende gymnasium.

Derfor mener vi: Samfundsfag som obligatorisk fag i et grundforløb, som studieretningsfag og som frit valg på A- og B-niveau vil kunne være medvirkende til at sikre den faglige og pædagogiske udvikling af gymnasiet, som de mange udviklingsforsøg de seneste 4-5 år har lagt grunden til, og som er nødvendig, hvis Danmark uddannelsesmæssigt skal gøre sig gældende i international sammenhæng på højt niveau.

Det vil glæde os meget at blive inddraget i den fortsatte dialog mellem politikerne, ministeriet og ungdomsuddannelsernes repræsentanter, og vi stiller os til rådighed for spørgsmål og uddybninger af fagets muligheder i fremtidens gymnasium.