Redegørelse for væsentlige ændringer i læreplanerne i samfundsfag i forhold til de gældende fagbilag
Udkastene til læreplaner repræsenterer en justering og videreudvikling af de gældende fagbilag på grundlag af de centrale retningslinjer der ligger til grund for reformen (lov og tilhørende bemærkninger). Endvidere er inddraget forsøgserfaringer i forbindelse med Udviklingsprogrammet for Fremtidens Ungdomsuddannelser, herunder især forsøg med samfundsfag på A-niveau.
Generelt
Samfundsfag er fra 2005 obligatorisk fag i det almene gymnasium. I identitet og formål understreges fagets medvirken til de overordnede formål i loven, herunder at give et fagligt grundlag for selvstændig stillingtagen i et demokratisk samfund, men også at bidrage til at styrke studiekompetencen.
I afsnittet om tilrettelæggelse af undervisningen præciseres det, at valg af temaer/projekter skal ske under behørig hensyntagen til aktuelle problemstillinger. Dette for at fremme motivationen, men samtidig understreges det, at aktuelle problemstillinger skal sættes ind i en faglig sammenhæng. Netop vidensanvendelse/teorianvendelse bliver centrale faglige kompetencer. Hertil fordres en række metodiske værktøjer, hvis indhold også er præciseret.
På alle niveauer bliver der lagt vægt på, at eleverne får gode muligheder for at formulere egne synspunkter og argumentere herfor.
I læreplanerne er der tilstræbt en faglig progression i kernestof, faglige mål og bedømmelseskriterier. Fra et videnskrav på C-niveau til et eksplicit teorikrav på A-niveau. Progressionen afspejles også i prøveformerne:
(ved åbne opgaver menes, at eksaminanden selvstændigt skal kunne formulere en faglig problemstilling)
(ved åbent materiale menes, at eksaminanden i forberedelsestiden selvstændigt skal kunne supplere det udleverede bilagsmateriale ved materiale fundet på nettet)
For de tre niveauer gælder desuden, at læreplanerne er skrevet med henblik på at åbne samfundsfag i forhold til samarbejde med de øvrige fag i det almene gymnasium – såvel i grundforløb som i studieretningsforløb.
Specielt for samfundsfag på C-niveau
Dette er et nyt niveau i det almene gymnasium. Faget tager sigte på at introducere en række centrale faglige temaer, som kan indgå i almen studieforberedelse (fx demokrati og menneskerettigheder, identitetsdannelse, levevilkår). Et centralt kriterium for udvælgelsen af kernestof har også været, at områderne dækker fundamentale samfundsmæssige problemstillinger, og derfor også kan eksemplificeres ved hjælp af konkrete og aktuelle eksempler og således fremme elevernes interesse til at følge med.
Et centralt område er indsigt i det politiske system, herunder de politiske ideologier, partier m.v., således eleverne får nogle centrale orienteringspunkter.
Metodisk betones arbejdet med forskelligartede materialetyper (tekst, tabel, diagram), men også at kunne skelne mellem forskellige typer udsagn.
Det må forventes, at de faglige mål og kernestoffet kan dækkes ved 2-3 temaer.
Specielt for samfundsfag på B-niveau
I forhold til det eksisterende B-niveau (mellemniveau) er der sket en præcisering af de faglige mål. Dette gælder for vidensmål, hvor det understreges at faglig viden og begrebsdannelser skal anvendes til at undersøge konkrete problemfelter (fx konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet). Det gælder i særdeleshed for mål omkring metode, hvor brug af komparativ, kvantitativ og kvalitativ eksplicit nævnes. Dvs. eleverne skal være i stand til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser, men også stille sig kritisk til andres undersøgelser og kunne anvende tabeller, diagrammer og enkle modeller til at formidle faglige sammenhænge..
Som noget nyt skal eleverne kunne læse fremmedsproget materiale i samfundsfag. Dels for at styrke det studieforberedende, dels for at give mulighed for samarbejde mellem fremmedsprog og samfundsfag.
I behandlingen af det politologiske stofområde skal der arbejdes med politisk sagområde (fx socialpolitik eller energipolitik). Dette er også nyt i forhold til tidligere, hvor man tidligere beskæftigede sig med det politiske system, som ramme for beslutninger, så skal indholdet i det politiske system gøres konkret ved at arbejde med politikker og desuden skal den europæiske og globale dimensioner kobles på (hvilke muligheder/begrænsninger giver det for løsninger?). Netop påpegningen af konkrete politikker åbner for samarbejde med de naturvidenskabelige fag (fx energipolitik, miljøpolitik), ligesom et begreb som bæredygtig udvikling eksplicit nævnes i kernestoffet og dermed også bliver et område med samarbejdsmuligheder.
Det danske politiske system skal ikke ses isoleret, men skal ifølge udkastet sammenlignes med andre typer politiske systemer (fx præsidentielt eller overstatslig(EU)). En sådan sammenligning giver også fine samarbejdsmuligheder med fx sprogfagene eller historie.
Som noget nyt er det også i kernestoffet nævnt massemedier og politisk meningsdannelse. Mange undersøgelser påpeger mediernes voksende betydning for den politiske meningsdannelse, ligesom det er et felt som åbner brug af fremmedsproget materiale og dermed samarbejde med sprogfagene.
Endelig er der sket en tydeliggørelse af den internationale dimension på B-niveau. Dette er også en ændring i forhold til det nuværende B-niveau, hvor alene enkelte aspekter ved EU repræsenterer den internationale dimension.
Umiddelbart kan kernestoffet virke overvældende og kan give anledning til frygt for pensumtænkning. I praksis skulle det være muligt i tematisk tilrettelagt undervisning at kombinere kernestofområder, således at flere ’pinde’ afvikles gennem arbejdet med et tema. Det bliver en af udfordringerne for faggrupperne på skolen.
Specielt for samfundsfag på A-niveau
I forhold til C- og B-niveau er progressionen markeret ved et klart krav om teorianvendelse. Der er også her sket en præcisering af de faglige mål. Det gælder de rent faglige mål, men især de metodiske mål. Det gælder også kravene til at eleverne skal kunne arbejde problemorienteret (selv formulere problemstillinger, undersøge og dokumentere og konkludere). De skal også selvstændigt kunne gennemføre empiriske undersøgelser (har man selv prøvet det, bliver man også mere kritisk overfor andre). Endelig er der krav om kunne skelne mellem forskellige typer udsagn, forklaringer og teorier. Honoreringen af dette mål betyder, at der skal ske en tydeliggørelse af ligheder og forskelle mellem de klassiske samfundsvidenskabelige discipliner, mens andre mål peger på at der også skal arbejdes på tværs af disciplinerne (fx politisk sociologi, politisk økonomi), ligesom den traditionelle opdeling mellem det globale, det regionale (EU) og det nationale niveau også søges ophævet ved at alle tre niveauer skal indgå i arbejdet med fx økonomi.
Også det komparative sigte er søgt styrket i de faglige mål. En sammenligning kan bidrage til at fokusere på særlige kendetegn ved fx danske forhold, når disse sættes i forhold til andre lande.
I kernestoffet optræder en række nye begreber i forhold til tidligere. Eksempelvis godetyper, som åbner op mod hele mikroøkonomien og giver gode muligheder for at undersøge forskellige økonomiske styringsprincipper (markedsstyring, politisk styring), men også forholdet mellem kollektive goder, private goder og meritgoder. Også et begreb som globalisering er nyt, og som rummer mange dimensioner og dermed åbner for mange samarbejdsmuligheder. I kernestoffet optræder også statistiske mål som en ændring. Arbejdet med statistiske mål åbner op for samarbejde med matematik, men også at eleverne bliver bevidste om at statistiske sammenhænge (regression, korrelation) ikke nødvendigvis er identisk med kausale sammenhænge og at empiriske undersøgelser kan være behæftet med ganske stor usikkerhed.
Også her kan kernestoffet forekomme overvældende, men igen kan nogle af de obligatoriske områderne med fordel læses i tilknytning til et tema (fx Danmarks suverænitet i sammenhæng med globalisering, velfærdsprincipper i sammenhæng med godetyper, osv.). Netop arbejdet med at få nogle fornuftige temaer op at stå bidrager til en styrkelse af faggruppesamarbejdet på skolerne og give undervisningen en lokal profil. Endelig kan det understreges, at kernestoffet ikke er øget i forhold til nu. Dette sammenholdt med at uddannelsestiden er forøget betyder, at vil være tid til fordybelse, arbejde med det skriftlige m.v.
Det studieforberedende er desuden søgt styrket ved, at man skal læse og formidle et mindre samfundsvidenskabeligt skrift (fx en tidsskriftartikel eller en klassiker, hvis man er virkelig interesseret). Også på A-niveau er der krav om at kunne anvende fremmedsproget materiale.
I studieretningsforløb er samfundsfag på A-niveau bundet til matematik. I sådanne forløb er der krav om mindst et projekt i samspil med matematik, ligesom arbejdet med nogle af stofområderne samordnes med matematik (fx økonomi, kvantitativ metode).
Der er sket en præcisering af bedømmelseskriterierne, herunder en tydeligere markering af forskelle mellem kriterierne ved den skriftlige og mundtlige prøve.
